[A prose poem after Vallejo and Lorca.]
Jeg har en søster, som jeg ikke ser for meget af, og som jeg hellere ikke snakker så meget med. Men hun kom og besøgte mig dengang vores mor døde. Hun har set her i huset den røde pude, som ligger der på sofaen.
–Den er smuk, elegant, sagde hun. Hvor har du fundet den? Jeg vil gerne have sådan en også, om man kan endnu få dem.
— Jo, jeg fik den fra dig, har jeg sagt langsomt. Kan du ikke huske det?
–Det kan jeg ej, har hun svaret.
–Jo, det var til jul. Jeg er kommet til landsbyen, hvor du boede endnu. Det var lige inden min rejse sydpå. Solen har skinnet i flere dage. Vi er taget til stranden endda.
–Nå, sagde hun så. Jeg husker ingenting. Men jeg kan sagtens se, at jeg har altid været jeg! Det er mig, som har valgt puden dengang, og jeg kan også godt lide den nu. Jeg er jeg!
–Ja, det er du. Og puden er alt, hvad der er blevet her af hende.
Axé.
coldhearted scientist وداد 